Et så stort maleri var en satsning for en ung og fattig kunstner. Det er da også et manifest om livet på Færøerne i barsk natur og under Guds tugtelse. Billedet er malet i 1930ernes grove og mørke ekspressionisme med et indslag af symbolisme.

Drukneulykker og tuberkulose tog mange liv i datiden, men denne hjemtur fra begravelse er mere end reportage. I det rugende mørke er miljøet reduceret til næsten ingenting. Ansigterne er alvorlige masker og figurgruppen tårner sig op i en trekantskomposition. Det hele har en strenghed og ophøjethed som i gammel religiøs kunst.

På et højere plan bliver færden således til en livssejlads, hvor de sørgende på vej over et natmørkt hav selv stunder mod deres grav.