Efterlysning
Af de mange hundrede færinger, som hvert år tog ud at sejle i 1950-, 60- og 70-erne, vendte flere tilbage med mindst en tatovering. I dag er vores kropslige udtryk vendt op og ned. Mange har valgt at pryde deres kroppe med blæk – og her spiller havet også en særlig rolle. Forbindelsen mellem tatoveringer og havet udforskes nu på Færøernes Nationalgalleri, hvor vi opfordrer jer til at sende os billeder af jeres hav-tatoveringer.

Historisk
I efterkrigstiden havde tatoveringer lav status i Norden. Blækket var associeret med amoral og kriminalitet. Men for flere sømænd var tatoveringer en del af identiteten. Der var endda motiver, som de skulle gøre sig fortjent til. Hvis sømanden havde sejlet tværs over Atlanterhavet, var han et anker værdig.

Nutiden
I 1990erne begyndte tatoveringer at blive populære blandt yngre mennesker, og i dag har mange en eller flere tatoveringer. Ifølge en norsk undersøgelse fra 2013 var hver syvende tatoveret, og i dag er tallet endnu højere. Flere af tatoveringerne, som bliver lavet i dag, tager udgangspunkt i de traditionelle sømandstatoveringer og havet. Anker, ror og skibe er efterspurgte motiver, ligesom blæksprutter og kompas også er populære.

Send os foto af din tatovering
På Færøernes Nationalgalleri sætter vi fokus på disse havrelaterede kropsudsmykninger ved at indsamle fotos af tatoveringerne. Vi printer fotoet af din tatovering og udstiller det på en billedvæg. Billedvæggen skal vise havets relevans i nutiden samt vise, hvordan det er et udbredt visuelt fænomen, der om noget præger vores tid – og kroppe.

Sådan gør du:

1.     Tag et foto af tatoveringen (nærbillede!)

2.     Send dit foto til info@art.fo

Vi printer billedet og hænger det op på en billedvæg i forhallen på Nationalgalleriet. Tatoveringerne udstilles anonymt.

Alle, der sender os billeder af havrelaterede tatoveringer, får gratis adgang til museet.