Bent Restorff (1922-79) er en usædvanlig skikkelse i færøsk malerkunst. Hans tilløb til kunsten var længere end de flestes, hvilket måske skyldtes, at han som fritidsmaler, til hverdag bygningskonstruktør, aldrig fik nogen egentlig kunstner-uddannelse. I hvert fald er det først i 1970erne, at professionalismen rigtigt får overtaget over amatørmaleren – der dog også havde leveret kunstneriske lysglimt inden da.   

Allerede tidligt blev Bent Restorff beskrevet som en søgende kunstner og fandt da heller aldrig helt sit eget udtryk, for selv i hans modne kunst fra det sidste tiår af hans liv optræder overraskende stilskift.  På det tidspunkt er Tórshavn og omegn, og især havnen, kunstnerens hovedmotiv, hvor det enkelte sceneri ofte optræder i flere billeder ad gangen som et tema med variationer. Det er en verden, han skildrede i en blanding af naturalisme og abstraktion, nogle gange med vægt på efterligningen, andre på friheden, men også i forskellige stilistiske variationer.

Mange af periodens malerier er bredt og sikkert skitseret, men grove og primitive billeder forekommer også, side om side med fint udpenslede fremstillinger. Undertiden slår kunstneren over i rene abstraktioner, endda af geometrisk art, for ikke at tale om de ekspressionistiske figurfantasier, der forekommer i både hans tidlige og sene værk.  

Omskifteligheden gælder også farverne, hvor stærke og varme kulører dukker op mellem de dominerende blege og kølige pastelfarver, ligesom farvestoffets tykkelse kan variere. I det stilistiske slalomløb er der også tydelige spor af andre færøske kunstnere, hvor Poul Horsdal, Tummas Arge og ikke mindst vennen, Ingálvur av Reyni udgør de vigtigste.

Når det er sagt, er Bent Restorff samtidig kunstneren bag nogle af de mest koloristisk forfinede malerier i færøsk kunst, hvis kølige elegance tåler sammenligning med dens bedste frembringelser. I det hele taget udstråler hans kunst en passion for farven i dens egen ret og ikke blot som et middel til naturefterligning. Her fornemmer man også hans frigjorte og uskolede tilgang, der vidner om Bent Restorff som en amatør i ordets bedste betydning.

 

Opstilling,1946. Olie på lærred, 66 x 64 cm. Privateje

Det første helt abstrakte maleri i færøsk kunst. En halv guitar genkendes, men ellers unddrager billedet sig vor forståelse. Derfor er det måske heller ikke tilfældigt, at den grønne, bølgende form i midten med en orange cirkel under minder om et spørgsmålstegn. Guitaren er fast inventar i fransk kubisme, men ellers må det have været en gengivelse af et værk af den abstrakte surrealisme, som har sat Bent Restorff i gang. 

 

 

Par ved havet, 1953. Olie på lærred, 62 x 57 cm. Privateje

Et menneskepar ved kysten – stirrende ud mod solen over havet – er et motiv med rødder hos S. J-Mikines og bag ham Edvard Munch. Solen som livgivende lyskraft, menneskets møde med naturen og sig selv, er udtryk for et symbolistisk indhold af eksistentiel karakter. Hertil bidrager båden og dens overtoner af rejse og afsked, men på prosaisk vis er det et moderne dampskib, der tøffer afsted. 

 

 

Ved Velbastaður (ved Tórshavn), 1973. Olie på plade, 50 x 60 cm. Listasavn Føroya

Mens S.J-Mikines og Ingálvur av Reyni havde malet udsigten fra Velbastaður ud over sundet mod Koltur, er Bent Restorff gået ned mod kysten og kigger i stedet for op ad lien mod gavlene af tre af bygdens huse. Hermed begrænser han også motivets rumvirkning til fordel for et moderne flademaleri, hvor en lys og blid farveverden breder sig ud for vort blik med en rigdom af lette grønlige nuancer samt blegrøde og lyseblå islæt. Sommerstemning og abstraktion går op i en højere enhed.

 

 

Abstrakt landskab, 1973. Olie på plade, 51 x 60 cm. Privateje

Landskabet er her forvandlet til et dekorativt flademaleri af abstrakt karakter, hvor silhuetten hersker, og rummet er næsten forsvundet. En stærk bleggul skærer igennem de gråblå og -violette partier, men ligger alligevel ikke så lange fra de bleggrønne partier. Elegance i form og farve kendetegner denne enlige svale i Bent Restorffs kunst. 

 

 

Huse ved høstet mark, 1973. Olie på plade, 23,5 x 22,5 cm. Privateje

I dette farvestrålende, tredelte landskabsbillede står to mørke huse mod en ukendt baggrund.  Heraf der det ene hus grønligt, mens det andets gavl er mørkegrå, og de hviler solidt på den gule flade, som kan være en høstet mark. Forgrunden er saftiggrøn og orange i modsætning til den kolde blå himmel i baggrunden.

Opsigtsvækkende er det gule, tykt malede – pastose – parti mellem husene. Det glimter på taget, og den mørkegule oval midt i den solgule forgrund er måske en høstak. De saftige farver, gult og orange mod grønt, og gult mod den isblå luft, er betagende. Modsætningerne, som holder det hele i balance, er de mørke farver i feltet tværs over fladen med husene i midten. Et dejligt, abstrakt landskabsbillede.

 

 

Bent Restorff & Ingálvur av Reyni (1920-2005):

Bygd ved havet, 1973. Olie på plade, 62 x 81 cm. Privateje

Selvfølgelig er dette billede – i Ingálvurs stil – mest en joke, men er også et udtryk for venskabet de to kunstnere imellem. Da Ingálvur i 1973 var tre måneder i Paris, fik Restorff lov til at låne hans atelier og kunne her udfolde sig mere frit end under de begrænsede forhold derhjemme. Først i 1977, to år før sin død, fik han sit eget atelier.

 

 

Huse i den østlige del af Tórshavn, 1973. Olie på lærred, 60 x 80 cm. Privateje

Billedet forærede Bent Restorff til Ingálvur av Reyni i 1973, måske som tak for lån af hans atelier samme år, hvor det også er malet. Husene ligner byggeklodser, og deres kuber og tagflader danner en lidt rodet kubistisk komposition. I samme ånd er den næsten muntre farveholdning med grønne, grøngule, gulgrønne, rødbrune og lyseblå – mod det dybblå hav og himlen.

 

 

Under Skælingsfjalli (på Streymoy), 1974. Olie på lærred, 50 x 65 cm. Listasavn Føroya

De forskudte klippeflader ved foden af fjeldet er udgangspunktet for dette maleri, der i sig selv udgør et studie i blåt og violet tilsat lidt grønt samt et lysorange parti som kontrastfarve til alt det kølige. Abstraktionen viser sig dog nok så meget i den stoflige malemåde, der sammen med inddelingen i felter gør hvert af dem til et lille abstrakt univers i sig selv. Vor opmærksomhed svinger derfor mellem del og helhed. 

 

 

Skibe i havnen, nat. 1975. Olie på lærred, 65 x 90 cm. Privateje

Fiskefabrikken Bacalao er baggrunden for flere af Bent Restorffs billeder af skibe i Vestaravág, den centrale bugt i Tórshavn. Dette nattebillede med glimt af gult og rødt midt i alt det mørkeblå minder om ingen ringere end van Gogh!  

 

 

Slup i havnen, 1975. Olie på lærred, 55 x 75 cm Privateje

I Bent Restorffs havnebilleder fra Vestaravág i Tórshavn er sluppen Westward Ho (kan stadig ses dernede) i centrum. Farveholdningen er oftest lys og kølig domineret af rødviolet, blåt, grønt og indslag af gult, og som regel er motivet løst skitseret med brede penselstrøg 

Her er især sluppen ret udpenslet og linjerne mere dekorative, og samtidig er farveholdningen mørkere og tungere end ellers. Mod forgrundens mørke, grønblå silhuet står den lyse baggrund i kontrastfarverne lysegrøn og blegrød. En lille ”fræk”, orange bøje duver midt i alt det mørkeblå og -grønne. 

 

 

Vintermorgen på Tinghusvegur, 1975. Olie på lærred, 65 x 80 cm. Privateje

Et eksempel på Bent Restorffs frygtløse omgang med farven! Vintersolens orange og gule smælder mod husenes mørkeblå og blåviolette silhuetter, der kombineres med en modsætning mellem lyst og mørkt. Den stærke farvekontrast går hånd i hånd med en bred og heftig malemåde. Til gengæld indfører den blågrønne gavl og lygtepælen en vis elegance i alt det rå.

 

 

Fra Tórshavn, 1976. Olie på lærred, 65 x 90 cm. Tórshavn Kommune

Nogle gange lægger virkeligheden selv op til abstraktion. Et eksempel er husene langs kajen i Vágsbotn med domkirken i baggrunden. Hvis maleren zoomer tilstrækkeligt ind, opstår en fladekomposition af sig selv, især når han udelader kajen og dens skibe. En ensartet farveholdning virker i samme retning, og her fremkaldes desuden en stemning af l'heure bleu (aftenens blå time) takket være flittig brug af mørkeblåt og -violet.  

 

 

Bygd, 1977. Olie på plade, 23 x 25 cm. Listasavn Føroya

Et monumentalt billede trods dets ringe størrelse. Selvom udsynet er vidt, holder den lagdelte komposition motivet i billedfladen. Fjeldets mægtige, gråviolette silhuet står knivskarpt mellem den gule himmel og den gulgrønne mark. Dens lysende felt får yderligere kraft af det mørkeblå hus, ligesom de rødbrune bygninger tættere på trækker den saftiggrønne forgrund opad. Den koloristiske saltomortale lander sikkert på benene. 

 

 

Opstilling, 1978. Olie på lærred, 50 x 60 cm. Privateje

Fra kunstnerens atelier? Kvadraterne ligner malerier, og hylden i forgrunden kunne tjene som arbejdsbord. Et beslægtet billede på udstillingen bærer da også titlen Malerbordet (1974, Listasavn Føroya).

Billedet er dog først og fremmest en abstrakt komposition i blåt, violet, turkis og grønblå med strøg af brunorange som dæmpet modspil. Maleriet blev købt af Ingálvur av Reyni på Bent Restorffs mindeudstilling i 1979 som minde om vennen og kollegaen. Bag købet lå måske også billedets mindelser om værker af danskeren Immanuel Ibsen, en af Ingálvurs store forbilleder.

 

 

Huse ved sti, 1978. Olie på lærred, 28,5 x 43,5 cm. Listasavn Føroya

Midt i periodens kølige og blege farveholdning dukker der fra tid til anden farvestærke billeder op – som denne koloristiske knaldperle med kraftige røde, gule, grønne og blå på en begsort baggrund. Den ellers så brede og summariske malemåde er her også erstattet af en grov og voldsom stoflighed, der på sin side bidrager til at forvandle det fredelige motiv med huse ved en sti og en å til et ekspressionistisk sjælebillede.  

 

 

Udsigt fra Svínaryggi, 1979. Olie på lærred, 87 x 97 cm. Listasavn Føroya 

Billedet viser udsigten ned over Tórshavn med den gamle kirkegård i forgrunden til venstre og fiskefabrikken Bacalao, der i baggrunden troner over havnen, hvor også en mægtig bygningskran rager op – det hele udpenslet med fine og sarte linjer. Farveholdningen er kølig domineret af blålige, i mindre grad grønlige nuancer med et afdæmpet modspil i huses og bygningers blegrøde og rødbrune partier.