Musik og billedkunst er på mange måder tæt forbundet. Det bedste kendte eksempel på det er pioneren indenfor abstrakt kunst, Wassily Kandinsky (1866-1944). Kandinsky var meget påvirket af musik og fik stor inspiration fra musikken til sin billedkunst. Han troede på at musik kunne vise vejen til en ny kunst, der ikke var påvirket af, hvordan materielle ting ser ud, men istedet kunne vise en indre sandhed. Af samme årsag kan man også tydeligt se en vis musikalitet i Kandinskys kunst.
Det samme er gældende for flere af de færøske kunstnere. William Heinesen, Frits Johannesen, Astri Luihn og mange andre har arbejdet meget med billeder, der på en eller anden måde handler om musik. Imens William Heinesen har lavet mange stemningsfulde og humoristiske billeder af blandt andet kendte komponister og musikere, arbejder Astri Luihn med mere abstrakte malerier, der ofte er malet til musik eller handler om bestemte færøske kvad.
På udstillingen “Musik i kunsten” kan du opleve et bredt udvalg af værker lavet af færøske kunstnere, der har været inspireret af musikken. Kunstværkerne belyser og arbejder med musik på mange forskellige måder og med forskellige teknikker. Udstillingen indeholder bl.a. malerier, grafiske værker, skulpturer, foto og video og giver et indblik i både den færøske musik- og kunsthistorie.
Med på udstillingen er værker af:
William Heinesen, Hansina Iversen, Ingálvur av Reyni, Frits Johannesen, Astri Luihn, Anna Katrin Ø. Egilstrøð, Marianna Mørkøre, Rannvá Káradóttir, Sven Havsteen-Mikkelsen, Maria Tórgarð, Sámal Joensen-Mikines, Olivur við Neyst, Janus Kamban, Jóna Rasmussen, Margrethe Odgaard, Zacharias Heinesen, Heðin Ziska Davidsen, Guðrið Poulsen, Ole Wich, Elin Josefina Smith, Ingi Joensen, Vígdis Petersen, Bjarne Werner Sørensen, Heiðrik á Heygum, Philippe Carré.















