Tro kan være flere ting. Det kan være en religion, en overbevisning, noget eksistentielt eller noget abstrakt.
I det færøske samfund har tro til hver en tid fyldt meget, særligt kristendommen, og gør det fortsat den dag i dag. Inden Sigmundur Brestisson kristnede Færøerne omkring år 1000, var det Asatroen, også kaldet den nordiske mytologi, der var hovedreligionen, i vikingetiden og frem til middelalderen. De største og fremtrædende af guderne, også kaldet aser, var Odin og Thor.
I dag findes mere end 140 kirker og menighedshuse på Færøerne. Næsten alle kirker har sin egen altertavle, og på den måde har kirkerne været nogle af de få offentlige steder, hvor kunst har været mulig at opleve. Gennem historien har kunstnere skabt utallige altertavler og andre værker på bestilling fra kirkerne. Derfor spiller religiøse motiver også en stor rolle i den globale kunsthistorie. Vi kender bl.a. motiver som ”Den sidste nadver”, ”Jesus på korset” og “Pietà”, der viser Jomfru Maria siddende med sin døde søn på skødet. Tro og kunst er derfor meget tæt forbundet og har en helt særlig relation.
Men hvordan er tro gengivet af færøske kunstnere, og hvilken rolle spiller tro i den færøske kunsthistorie? Det giver udstillingen “Troens billeder” på Færøernes Nationalgalleri et svar på. Udstillingen består af værker af nogle af Færøernes største kunstnere og inkluderer både værker fra egen samling og lånte værker. Det ældste værk på udstillingen er fra 1842, hvor det nyeste er fra 2022. Mens nogle af værkerne handler om kristendom, handler andre om den nordiske mytologi. Nogle tilmed en mere abstrakt og spirituel (åndelig) tro.
Nyd udstillingen.
Med på udstillingen er værker fra følgende kunstnere:
Astrid Andreasen, Jóhan Martin Christiansen, Edward Fuglø, Sigrun Gunnarsdóttir, Heiðrik á Heygum, Astri Luihn, Oggi Lamhauge, Marianna Matras, Anker Mortensen, Rannvá Holm Mortensen, Sámal Joensen-Mikines, Torbjørn Olsen, Tróndur Patursson, Eli Smith, Vár Samuelsen, Eleanor C. Tscherning og Tita Vinther.
(Pressepakke med billeder af værk fra udstilligen kan findes her.
Billederne kan frit benyttes som pressemateriale).
Andet vedkommende:
Tale til ferniseringen ved Karina Lykke Grand, museumsdirektør, 3. februar 2023













