Alda Mohr Eyðunardóttir: "jeg savner alt hele tiden"
6 August 2021 - 5 December 2021

Alda Mohr Eyðunardóttir udstiller i forhallen på Færøernes Nationalgalleri med en række kunstværker i forskellige medier såsom bronze, hør og semitransparent papir. Hovedtemaet i udstillingen er ”savn”, ligesom udstillingstitlen peger på.

Alda Mohr Eyðunardóttir er betaget af håndarbejdsteknikker og håndens arbejde med forskellige materialer. På udstillingen er der blandt andet to skulpturer af bronze. Den ene skulptur er en afstøbning af en hue, som kunstnerens mor har strikket. Huen har været meget brugt, og den har en personlig betydning for Alda Mohr Eyðunardóttir. Kunstneren har også støbt et garnnøgle i bronze. Modsætningerne i de støbte værker er iøjnefaldende: det bløde, gamle, traditionelle materiale lavet med hånden bliver støbt i bronze, et hårdt og dyrt materiale. Ved at støbe huen og garnnøglet i bronze bliver de bevaret for eftertiden, samtidig med at brugsværdien ødelægges. Funktionen forsvinder, men formen og fortællingen om en forgangen barndom er der stadig.

Et andet værk på udstillingen er det store tekstilværk vævet af hør, silke, snøre, uld og ståltråd. De forskellige materialer, de changerende farver og den skiftende tæthed gør, at værket ser let og svævende ud, samtidig med at strukturen og størrelsen understreger en styrke og en tyngde. Materialet refererer til færøsk kultur og håndværk, blandt andet at væve og at anvende fiskeredskaber og fåreuld. Men værket er ikke vævet med grundighed og præcision, som tekstiler ofte er i den traditionelle færøske kultur. Herigennem peger værket på noget andet – på historien bag, der handler om savn af det færøske, når man er på afstand af hjemlandet. 

Ord spiller en særlig rolle i udstillingen: Værkernes titler fungerer som små digte i sig selv. Imens nogle titler er poetiske og følelsesprægede, er andre korte og præcise og refererer til det materielle i værkerne. På denne måde belyser titlerne og samspillet imellem dem forskellige emner. Blandt andet forholdet imellem det materielle og det psykiske, og hvor mange følelser der kan ligge i en materiel ting som f.eks. en strikket hue eller et garnnøgle. Andre titler fortæller om forholdet imellem natur og menneske, og hvordan vi mennesker påvirker og forstyrrer naturen. Titlerne lægger et lag af betydning til udstillingen og er med til at forbinde værkerne i en helhed.

Det er altid gratis at besøge forhallen på Færøernes Nationalgalleri, og alle er velkomne til at opleve kunstværkerne i museets åbningstid.

Velkommen

FAKTA:

Alda Mohr Eyðunardóttir (f. 1997) er født og opvokset i Torshavn og studerer på Det Kongelige Danske Kunstakademi i København.

Hun har deltaget i flere gruppeudstillinger på Færøernes Nationalgalleri, og i 2019 havde hun sin første soloudstilling ”Flakar” (flager/flåder) i Skálabúðin, en gammel tøjbutik i Torshavn. Det sidste år har Alda Mohr Eyðunardóttir deltaget i udstillingen ”Samtaler om tåge” (2020-2021) på Nordatlantens Brygge i København.

Udstillinger i forhallen er et nyt tiltag, hvor kunstnere udstiller i et levende og dynamisk miljø. Mange mennesker besøger forhallen på Færøernes Nationalgalleri. Her kan du sidde og nyde en varm drik og bladre i kunstbøger, mødes med venner og hygge med familien i kunstneriske omgivelser.

Back to the exhibition
+298 31 35 79
info@art.fo
Gundadalsvegur 9, P.O. Box 1141 FO-110 Tórshavn, Faroe Islands
Opening hours
From 1 May - 30 September:
Monday - Sunday 11.00 - 17.00

From 1 October - 30 April:
Tuesday - Sunday 13.00 - 16.00
Closed on Mondays

Admission
Adults: 90 DKK
Senior discount ticket: 70 DKK
Students: 25 DKK
Children and young people under 20 years: free

Group discount min. 12 adults: 60 DKK per person

Annual pass for one: 225 DKK
Annual pass 1+1 - bring a friend for free: 300 DKK

The annual pass includes free entrance to the museum as well as free admission to guided tours, concerts and events.
+298 31 35 79
info@art.fo
Gundadalsvegur 9, P.O. Box 1141 FO-110 Tórshavn, Faroe Islands