Der er noget magisk over spejlinger, ikke mindst i denne skulptur. Figuren af den flotte gravide kvinde er gentaget på hovedet. Så hvem spejler hvem? En anden spejling er klippen, hun står på, men her er det kun spejlingens omvendte pyramide, og ikke selve klippen, vi ser.

Den gådefulde skulptur er dog samtidig meget nærværende takket være den stoflige overflade. Den bærer i høj grad præg af kunstnerens arbejde med leret. Dermed får vi også en fornemmelse af selve skulpturens tilblivelse.

Skulpturens varme og nærvær er fint i tråd med den gravide kvinde og understreger det håndgribelige i det uhåndgribelige. Og vi må godt røre!